Fra Vridsløselille
til ironman

Gribende oplæg af Even Ramsland

Den 4. januar 2013 stod jeg som nyløsladt foran Vridsløselille Statsfængsel, bag mig havde jeg 15 år med misbrug og kriminalitet. Det skulle vise sig at være startskuddet til en helt ny begyndelse. Mit foredrag tager dig med på en dybdegående rejse gennem livet i et fængsel og de udfordringer, der følger med. Vi begynder med at udforske den barske hverdag i et fængsel, hvor rutiner, isolation og begrænset frihed er en del af dagligdagen. Her vil du få indblik i, hvordan livet bag tremmer påvirker mennesker på forskellige måder. Men også et kig på tiden efter afsoning og hvor en ny fase begynder, som er fyldt med udfordringer. Med uddannelse til pædagog, at blive far, at starte et landsdækkende idrætsfællesskab for socialt udsatte samt jagte drømmen om at blive IRONMAN.

Fra Vridsløselille til Ironman

Foredrag
10.000 kr
  • ex. moms

Fællesskab som forandringskraft

Foredrag
7.500 kr
  • ex. moms

Inspirerende foredrag om fællesskab som forandringkraft

Idræt og sociale aktiviteter kan fungere som en kraftfuld social løftestang for at tackle sociale problemstillinger på flere måder. For det første skaber idrætten og det fællesskab der opstår et naturligt miljø for social interaktion, hvor mennesker fra forskellige baggrunde kan mødes på lige fod. Dette fællesskab kan fungere som en bro, der overskrider sociale skel og skaber et inkluderende rum for alle deltagere. Ta med på rejsen når jeg fortæller om skabelsen af RECOVERY BULLS og går på opdagelse i vores indsatser og de resultater vi sammen har skabt. 

Rejsen til Kilimanjaro - Afrikas højeste bjerg

Foredrag
7.500 kr
  • ex. moms

Inspirerende foredrag om fællesskab, viljestyrke og modet til at gå hele vejen til Kilimanjaro - at bestige Afrikas højeste bjerg

Den 5. januar 2026 rejste ni mænd mod Afrika for at føre drømmen ud i livet. Foran os ventede ikke blot 5.895 højdemeter, men måneder med planlægning, træning, logistiske udfordringer og mentale prøvelser.

Dette foredrag tager jer med hele vejen – fra de første vandringer i Danmark til de sidste, tunge skridt mod Uhuru Peak. Det handler om forberedelserne, tvivlen, sammenholdet og de udfordringer, vi måtte overvinde, før vi kunne stå på toppen af Afrika.

Det er en fortælling om, hvordan fællesskab kan flytte mennesker – både fysisk og mentalt – og hvordan et fælles mål kan skabe forandring, styrke og håb.

Tag med på rejsen, og oplev hvordan et nationalt vandreprojekt blev forvandlet til en ekspedition mod skyerne.